En bankafstemning kan afsløre, om kontoudtogene i banken, stemmer med de bogførte indtægter og udgifter i dit regnskabsprogram.
Vil du have hjælp med at holde styr på bankafstemningen i din virksomhed? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis.
Bankafstemning går derfor ud på at tjekke, om din virksomheds regnskab stemmer.
Hvad skal afstemmes?
På din virksomheds bankkonto kan du se de penge, som dine kunder har indbetalt til dig, og de penge der er gået til betaling af regninger. I dit regnskabsprogram kan du se dine fakturaer og regninger.
Når du bankafstemmer, tjekker du at posteringerne på din virksomheds bankkonto stemmer med fakturaer og regninger i dit regnskabsprogram for en given periode. Når de stemmer, kan du spare penge på revisorregningen. Det betyder også, at du kan holde dig på god fod med SKAT.
Eksempel på bankafstemning af indtægter
Hvis du sender en faktura til en kunde på 100 kroner, så kan du se det i dit regnskabsprogram. I banken vil der stå 0 kroner, så længe kunden ikke har betalt fakturaen. Når kunden har betalt, så markerer du fakturaen som ‘betalt’ i regnskabsprogrammet. Nu er din indtægt afstemt med banken.
Eksempel på bankafstemning af udgifter
Du betaler en regning på 100 kroner den 5. januar. Betalingsfristen er først 30 dage efter, du har registeret regningen i dit regnskabsprogram. Det betyder, at pengene selvfølgelig først går ud af banken den 5. februar.
Hvis du tjekker op på posteringen før betalingsfristen, vil du ikke kunne se, at beløbet er trukket fra bankkontoen.Den 5. februar kan du bankafstemme og registrere regningen som ‘betalt’ i dit regnskabsprogram.
Hvad gør du, når bankafstemningen ikke stemmer?
Når du er uheldig, at bankafstemningen ikke stemmer, så kan du lede efter to typer fejl.
Den første type fejl: Når der er forskel på datoen for en post i banken og regnskabsprogrammet.
Den anden type fejl: Når der er forskel på det bogførte og indbetale beløb.
Nu tænker du nok, at du ikke orker at lede efter fejl i din afstemning. Måske krydser du endda fingre for, at det ikke sker. Det behøver du slet ikke. Du kan nemlig gøre det nemmere for dig selv med automatisk bankafstemning.
Hvad er automatisk bankintegration?
Når der skal styr på posteringerne i banken og regnskabsprogrammet, så løber bogholderen ind i en af de mest tidskrævende og rutineprægede opgaver der findes. Heldigvis er den opgave automatiseret i mange online regnskabsprogrammer.
Når det kører automatisk, så kan du læne dig tilbage imens posteringerne fra banken løbende bliver overført til regnskabsprogrammet. Det er der flere fordele ved. Du sparer en masse tid, og samtidig får du:
- Et overblik, fordi den matcher forslag.
- Med sikkerhed er alle bankposteringer med i regnskabet.
- Elimineret eventuel dobbelt bogføring.
Du slipper altså for at downloade en CSV-fil fra din netbank, uploade den til dit regnskabsprogram og til sidst gennemgå posteringerne én efter én.
Kort fortalt, kan du med en automatisk bankintegration spare en masse tid og undgå irriterende fejl. Du kan også spare penge på bogholderen eller revisoren. Med en automatisk bankintegration bliver afstemningen nemlig så simpel, at du ikke behøver professionel hjælp til opgaven.