Afskrivninger er en værdiforringelse af et anlægsaktiv, som giver virksomheden et årligt skattefradrag. Afskrivninger er altså en måde at fordele det samlede skattefradrag ud på flere år.
Få styr på afskrivninger i Billys regnskabsprogram, som sikre dig et overskuelig overblik over din virksomheds økonomiske situation. Prøv Billy gratis.
En periodes afskrivning er således den del af anlægsaktivets kostpris, som skønnes at udgøre periodens værdiforringelse. Der afskrives på anlægsaktiver, som har en begrænset levetid. Levetiden skal dog være længere end én regnskabsperiode.
Hvad siger afskrivningsloven?
Det er ikke frivilligt om du kan afskrive på aktivet eller ej. Afskrivningsloven sætter reglerne for, hvilke aktiver som kan afskrives, grænser for afskrivninger samt hvor høj grænsen er for straksafskrivninger.
F.eks. siger loven at man skal afskrive på anlægsaktiverne, men man vil ikke afskrive på omsætningsaktiverne. Derudover er det i 2024 tilladt at straksafskrive småanskaffelser med en kostpris på under 33.100 kr. eksklusiv moms, så du kan opnå fuld skattefradrag i indeværende regnskabsår. Derudover er det også Afskrivningsloven som afgør at man maksimalt må afskrive aktivet med 25% pr. år.
Afskrivningsloven forsøger at få aktivers bogførte værdi til at afspejle dens reelle værdi. Man nedskriver derfor aktivets værdi år efter år for at opnå dette. Det ville f.eks. være misvisende at have bogført købet af en ny maskine til 500.000 kr. i regnskabet og derefter ikke afskrive på maskinen. Hvis maskinen skulle sælges efter nogle år, ville den ikke have samme værdi som ved anskaffelse. Derfor benytter man afskrivninger, som vil sørge for at den bogførte værdi afspejler maskinens reelle værdi på afskrivningstidspunktet.
Hvilke krav gælder der til aktivet som skal afskrives?
Der er nogle krav til aktivet for at det kan blive bogført i balancen. Det ene krav omhandler aktivets kostpris, som skal være større end straksafskrivningers beløbsgrænse.
Derudover skal aktivet også have en forventet levetid på mere end ét år. Hvis et aktiv forventes at kunne holde i f.eks. 3, 5 eller 7 år, kan aktivet indregnes i balancen. Der er forskellige levetider estimeret alt efter aktivets type. F.eks. har bygninger en levetid (brugstid) på 50 år, mens IT udstyr har en forventet levetid på 3-5 år. Hvis du er i tvivl, kan du benytte Økonomistyrelsens foreslåede levetider.
Hvilke aktiver kan afskrives?
Man skal afskrive på virksomhedens anlægsaktiver som blandt andet opfylder følgende krav:
- Aktivet skal bruges i forbindelse virksomhedens drift (altså ingen privat brug)
- Aktivet skal have en begrænset økonomisk levetid
- Levetiden skal overstige mindst én regnskabsperiode
Det findes tre typer anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver, immaterielle anlægsaktiver og finansielle anlægsaktiver. Det er dog ikke alle man kan afskrive. Hvis du er i tvivl om hvorvidt anlægsaktivet kan afskrives, bør du tage kontakt til en revisor.
- Materielle anlægsaktiver er håndgribelige aktiver som f.eks. biler, ejendomme, maskiner mv. Disse afskriver man normalt på.
- Immaterielle anlægsaktiver er typisk uhåndgribelige aktiver såsom licenser, goodwill, patenter mv. Denne type anlægsaktiver afskrives normalt.
- Finansielle anlægsaktiver er f.eks. værdipapirer og kapitalandele, men disse typer vil man ikke afskrive. Dette er fordi man typisk vil indregne profitten eller tabet ved salg af aktivet.
Hvilke afskrivningsmetoder findes der?
Når man skal afskrive et anlægsaktiv, kan man vælge forskellige tilgange. De to klassiske metoder til afskrivning er saldometoden og den lineære metode. Om du vil bruge den ene eller den anden metode er typisk op til dig selv, men der kan være fordele og ulemper ved hver model. F.eks. tillader saldometoden et højt skattefradrag i begyndelsen som bliver mindre i slutningen af aktivets levetid, mens den lineære metode holder et konstant skattefradrag.
Hvad er saldometoden?
Saldometoden er en afskrivningsmetode, hvor man afskriver med en fast procentsats hvert år. Man må ifølge SKATs regler maksimalt afskrive med 25% af anlægsaktivets kostpris hvert år. Dette sikre et højt skattefradrag i starten af aktivets levetid, men falder hurtigt.
Hvad er den lineære metode?
Den lineære metode tager udgangspunkt i anlægsaktivets kostpris, levetid og scrapværdi. Her må man også maksimalt afskrive med 25% af anlægsaktivets kostpris hvert år. Scrapværdien er den værdi man forventer at kunne få ved afskaffelsestidspunktet. F.eks. kan nogle maskiner sælges til et lille beløb eller måske de kan sælges som skrot metal.
Denne metode er den mest anvendte i forbindelse med regnskabet, da det sikre en systematisk tilgang til afskrivningerne.
Hvad er scrapværdi?
Scrapværdi er den eventuelle værdi som et aktiv kan have ved bortskaffelse, hvilket både kan være positivt og negativt. Scrapværdien vil være positiv, hvis maskinen kan sælges videre eller sælges som skrot metal, hvor man får lidt penge for salget. Den vil derimod kunne være negativ, hvis virksomheden skal betale for bortskaffelsen.
Normalt ville disse omkostninger dog blive indregnet i regnskabet som en udgift i stedet, så man vil ikke benytte sig af en negativ scrapværdi, når man beregner den årlige afskrivning ved hjælp af den lineære metode.
Eksempel på afskrivning
Her kommer nogle eksempler på afskrivninger efter både saldometoden og den lineære metode. I begge eksempler bliver der købt en maskine til 100.000 kr. ex moms. Maskinen opfylder kravene mht. beløb, funktion og levetid. Levetiden er estimeret til at være 6 år og en forventet scrapværdi på 10.000 kr.
Saldometoden:
Efter det første år vil afskrivningen på maskinen være: 100.000*25% = 25.000 kr. Efter andet år vil afskrivningen være: (100.000-25.000)*25% = 18.750 kr. Beløbet man afskriver falder altså hvert år. Samtidig vil man også holde styr på de akkumulerede afskrivninger, som vil i dette tilfælde være 25.000 + 18.750 = 43.750 kr. efter andet år.
Lineære metode:
Man vil beregne den årlige afskrivning ved at udregne følgende ligning: (Kostpris - Scrapværdi)/Levetid. Maskinens årlige afskrivninger er derfor: (100.000-10.000)/6 = 15.000 kr. Her vil hvert års afskrivninger være det samme. Man vil også her holde styr på de akkumulerede afskrivninger.
Begge afskrivninger vil blive indregnet i regnskabet på regnskabsårets sidste dag. For de fleste er dette 31/12, men det variere alt efter om man har forskudt regnskabsår.
Hvad er forskellen på skattemæssige afskrivninger og regnskabsmæssige afskrivninger?
Der findes både regnskabsmæssige afskrivninger og skattemæssige afskrivninger. I denne artikel har vi lagt fokus på regnskabsmæssige afskrivninger, som er de afskrivninger man finder i en virksomheds regnskab → altså resultatopgørelse og balancen. Regnskabsmæssige afskrivninger bruger typisk den lineære metode, som bruges på alle aktiverne for at sørge for en systematisk tilgang til afskrivningerne. Reglerne for disse kommer fra Årsregnskabsloven.
Skattemæssige afskrivninger bliver reguleret af hvad skatteloven skriver. De skattemæssige afskrivninger vil ikke indgå i virksomhedens regnskab, men vil derimod være en separat opgørelse hos SKAT. Her kan der både benyttes saldometoden og den lineære metode.
