En advokat er en person, som har en juridisk kandidatgrad og beskæftiger sig med rådgivning inden for lovgivning. Dette kan f.eks. være kontrakter eller retssager.
Vil du have hjælp med at holde styr på økonomien i din virksomhed? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis.
På et tidspunkt i dit liv kan det for eksempel være, at du får brug for enten en familieadvokat, boligadvokat eller en skilsmisseadvokat. En advokat kan altså være behjælpelig med mange lovmæssige emner inden for forskellige områder.
Hvornår er det relevant at benytte en advokat?
Der kan være mange forskellige situationer for både privatpersoner og virksomheder, hvor det kan være en god idé at alliere sig med en advokat.
En situation hvor det vil være relevant at benytte sig af en advokat, kan være i tilfælde af at du som virksomhed ikke har modtaget betaling fra en debitor, på trods af at virksomheden har udstedt rykkere. I en sådan situation, vil sagen blive videreført til inkasso, som kan føres af en advokat.
En anden situation, hvor det er relevant at gøre brug af en advokat, er i forbindelse med køb og salg af virksomheder, da dette kan være forbundet med utroligt meget papirarbejde, og kan være en stor mundfuld, hvis man ikke har erfaring med dette. Yderligere kan en erfaren advokat også hjælpe med prissætning af virksomheden.
Hvilken uddannelse har en advokat?
For at blive advokat, skal du gennem et fem år langt jurastudie og derefter arbejde i minimum tre år hos et advokatfirma som fuldmægtig eller som assistent hos en politifuldmægtig eller en statsadvokat. Du kan yderligere tage den beskyttede advokatuddannelse på 20 dage over et år.
Hvad er forskellen på advokater og jurister?
Der er ikke den store forskel på en jurist og en advokats arbejdsopgaver. Dog er der faktisk en betydelig forskel. At være advokat er en beskyttet titel, hvorimod jurist ikke er beskyttet. Det vil sige, at alle kan være jurister. I mange tilfælde har jurister også taget en kandidat inden for jura ligesom advokaterne, men de har ikke taget den praktiske erhvervserfaring på tre år.
I mange tilfælde ender jurister med at blive ansat i virksomheder, som deres sagsbehandler eller rådgiver.
Hvad er retshjælp?
Hvis du får brug for en advokat, kan du i Danmark søge om retshjælp. Retshjælp er et økonomisk tilskud eller en helt gratis advokat. Størrelsen på retshjælpen afhænger af din personlige indkomst og økonomiske situation. Du kan også tegne forsikring, som giver dig ret til retshjælp.