Vi har lige lanceret en helt ny funktion til dig, som ikke ønsker at bruge tid på at indtaste data fra dine bilag. Den funktion kalder vi Kontrollerede Bilag.
Det betyder, at det er slut med at indtaste data fra dine bilag og bekymre dig om, at dataen er udfyldt korrekt.
Nu kan du nemlig få udfyldt og kontrolleret dataen fra dine bilag. Vi sørger for, at informationen på dine bilag automatisk bliver udfyldt i en regningskladde, og at den scannede data bliver kontrolleret, så du kan være helt sikker på, at regningskladden er udfyldt 100% korrekt.
Med Kontrollerede Bilag bliver følgende felter i regningskladden udfyldt:
- Leverandør
- Regningsdato
- Betalingsdato
- Beskrivelse
- Beløb
Når dit bilag er udfyldt og kontrolleret, skal du blot vælge udgiftskategori og momssats i regningskladden. Og den del kan du rent faktisk også automatisere ved at gemme bogføringen på din kontakt.
Du kan læse mere om prisen, og slå Kontrollerede Bilag til under Indstillinger og Udfyldte Bilag.
Sådan automatiserer du din bogføring
Med funktionerne Kontrollerede Bilag og Gem Bogføring på Kontakt, kan du automatisere størstedelen af din bogføring.
Det eneste, du skal gøre, er at uploade bilaget og registrere, når det er betalt.
Informationerne fra dit bilag bliver nemlig udfyldt i en regningskladde, og efterfølgende bliver udgiftskategori og momssats valgt på baggrund af din kontakt.
Læs, hvordan du gemmer udgiftskategori og momssats på dine kontakter her
Hvis du har spørgsmål
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 6024 6024 eller billy@billy.dk.